Drama
Er du en kreativ ildsjæl og elsker du at arbejde med skuespil og idéudvikling?
Dramapakken er for dig, der kan lide at arbejde med idéudvikling, skuespil, teater, kostumer og scenografi. På dramapakken lærer du bl.a. om kropssprog og improvisation og du bliver mere selvsikker og tryg ved at stå foran mange mennesker.
Helt grundlæggende kommer du til at være kreativt skabende og analytisk vurderende. Hvad betyder det? Det betyder, at du lærer hvordan man får idéer til større og mindre events og hvordan man realiserer disse. Det kunne fx være en koncert, en performance eller noget tredje. Du lærer at være både kreativ og kritisk. Undervejs analyserer vi teaterstykker og andre performative udtryk. Ved hver undervisningsgang er der en praktisk og en teoretisk del. Du kan glæde dig til en masse sjove teaterøvelser, improvisationer, iscenesættelser af manuskripter og udvikling af idéer. Samtidig er der også læsning af teori, og du arbejder teoretisk og analytisk med både egne og andres sceniske udtryk.
Arrangementer
Når vi tager ud af huset ser vi typisk nye teaterstykker i København eller tager på virksomhedsbesøg. Alt sammen for at du skal inspireres og finde ud af, hvordan man arbejder i de professionelle brancher og miljøer. Hjemme på skolen får I også besøg af spændende mennesker, der fortæller deres historier og deler deres erfaringer med at gøre drømmen til virkelighed.
Kan du ikke få nok?
Hvis du gerne vil dyrke din passion for drama ud over undervisningen, kan du låne skolens drama faciliteter og øve videre efter skole.
Hvad kan jeg blive?
Med dramapakken er du godt rustet til uddannelser som fx sportsmanagement, Innovation & entrepreneurship og med et halvt års overbygning kan du desuden få adgang til fx Performance Design, Teatervidenskab og Virksomhedsstudier på landets universiteter.
Ønsker du at vælge Dramapakken, skal du huske at vælge drama C som dit kreative valgfag i 1. hf.
Innovation C og Drama C-B
Frit valgfag på B-niveau
Akademi- og professionsuddannelser.
Universitetetsuddannelser efter halvt års supplering
2-årigt hf
kontakt studievejledningen på tlf. 3975 2535
Søg optagelse på 2-årigt hf ved at klikke her
Vælger du Dramapakken, skal du desuden vælge et valgfag på B niveau. Du kan se, hvilke valgfag Gentofte HF udbyder på B niveau neden for.
Billedkunst, biologi, design, idræt, kemi, matematik, mediefag, musik, naturgeografi, psykologi, religion, samfundsfag og tysk fortsætter.
Skoleåret på Gentofte HF er bygget sådan op, at alle elever følger samme forløb i 1. og 2. semester. Alle elever vil i løbet af 1. og 2. semester gennemføre et afklaringsforløb der bl.a. indeholder praktik og projektforløb, og derefter træffe valg om hvilken HF fagpakke og valgfag man ønsker. Fagpakker og valgfag ligger således i 3. og 4. semester.
Er du stadig i tvivl om hvilken retning du vil gå, se vores andre muligheder her.
Nedenfor kan du se hvordan fagene er placeret i hvert semester. Fagene er markeret med grønt i det semester, hvor de afsluttes med eksamen.