Kommunikation
Vil du gerne brænde igennem?
Kommunikationspakken er rettet mod dig, som gerne vil arbejde inden for kommunikation, medier og journalistik. På Kommunikationspakken, vil du opnå faglig viden og praktisk erfaring med medieverden og få en grundig forståelse af samfundet. Desuden vil vi arbejde indgående og kreativt med dine kommunikative evner, hvad enten det er mundtlige, skriftlige, eller på film.
På Kommunikationspakken vil du lære om kommunikationens betydning i globaliseringens tidsalder. Dette sker med fokus på emner fra filmanalyse til politisk kommunikation og sociale medier.
På Kommunikationspakken arbejder vi ofte projektorienteret og med en undersøgende tilgang til samfundet, og du vil lære at analysere kommunikationens betydning for kultur, identitetsdannelse, (sociale) medier, og politik.
Undervejs trænes dine skriftlige og mundtlige færdigheder i flere af fagpakkens fag, men også i dit kreative og spændende arbejde med audiovisuelle medier, vil vi klæde dig på til at brænde igennem til en bestemt målgruppe.
Ud af huset
Når vi tager ud af huset vil du fx. komme med på besøg hos journalistspirerne på RUC, de professionelle filmfolk på Station Next og hos politikere og spindoktorer på Christiansborg.
Hvad kan jeg blive?
Med Kommunikationspakken er du godt rustet til uddannelser som fx journalist, informationsmedarbejder, lærer, natur- og kulturformidling, markedsføringsrådgiver, multimediedesigner, tekst- og manuskriptforfatter, filmfotograf, socialrådgiver og HR-medarbeder, og med et halvt års overbygning kan du desuden få adgang til fx engelsk, dansk, samfundsfaglige kandidatuddannelser på universiteterne eller marketings- og kommunikationsuddannelser på handelshøjskolerne.
Mediefag B og samfundsfag B
Valgfag på enten C- eller B-niveau
Akademi- og professionsuddannelser.
Universitetetsuddannelser efter halvt års supplering
2-årig hf
Kontakt studievejledningen på tlf. 3975 2535
Søg optagelse på 2-årig hf ved at klikke her
Vælger du Kommunikationspakken, skal du desuden vælge et valgfag på enten C-niveau eller C-B niveau. Du kan se, hvilke valgfag Gentofte HF udbyder nedenfor.
Billedkunst, design, drama, erhvervsøkonomi, filosofi, fysik, idræt, innovation, mediefag, musik og psykologi
Billedkunst, biologi, design, drama, idræt, kemi, matematik, mediefag, musik, naturgeografi, psykologi, religion, samfundsfag og tysk fortsætter
Skoleåret på Gentofte HF er bygget sådan op, at alle elever følger samme forløb i 1. og 2. semester. Alle elever vil i løbet af 1. og 2. semester gennemføre et afklaringsforløb der bl.a. indeholder praktik og projektforløb, og derefter træffe valg om hvilken fagpakke og valgfag man ønsker. HF Fagpakker og valgfag ligger således i 3. og 4. semester.
Er du stadig i tvivl om hvilken retning du vil gå, se vores andre muligheder her.
Nedenfor kan du se hvordan fagene er placeret i hvert semester. Fagene er markeret med grønt i det semester, hvor de afsluttes med eksamen.