Sundhed
Vil du gerne arbejde inden for sundhed i fremtiden?
Sundhedspakken er henvendt til dig som gerne vil arbejde med de fag, metoder og kompetencer, som er særligt relevante inden for sundhedsområdet. Vi arbejder tæt sammen med de videregående sundhedsuddannelser, for at kunne tilbyde dig spændende praktikophold og give dig indblik i, hvad det vil sige at uddanne sig og arbejde inden for sundhed. Derved bliver du rigtig godt rustet til din fremtidige uddannelse og job.
På sundhedspakken vil du lære om sundhed, og hvordan vores livsstil påvirker os. Vi ser på, hvordan arv og miljø påvirker vores sundhedstilstand. Vi kigger på alt fra molekyler, biologiske processer, kostens betydning og fysisk aktivitet.
På sundheds-pakken arbejder vi meget eksperimentelt og analytisk. Du kommer til at lave en række forsøg og øvelser i både biologi, kemi og idræt.
Ud af huset
Vi tager ud af huset og besøger diverse uddannelsesinstitutioner, som arbejder i og uddanner til jobs i sundhedssektoren. I forbindelse med projekt- og praktikforløb har vi fx arbejdet med sundhedscases på fysioterapeut- og sygeplejerskeuddannelserne på Københavns Professionshøjskole.
Hvad kan jeg blive?
Med sundhedspakken er du godt rustet til uddannelser som fx sygeplejerske, laborant, fysioterapeut og med et halvt års overbygning kan du desuden få adgang til fx biologi, biokemi, medicin, idræt og andre naturvidenskabelige uddannelser på universiteterne.
Biologi B og enten idræt B eller kemi B
Valgfag på enten C- eller B-niveau
Akademi- og professionsuddannelser.
Universitetetsuddannelser efter halvt års supplering
2-årig hf
Kontakt studievejledningen på tlf. 3975 2535
Søg optagelse på 2-årig hf ved at klikke her
Sundhedspakken på Gentofte HF har to retninger, som du kan vælge imellem. Begge retninger indeholder biologi C-B, men derudover kan du enten vælge idræt C-B eller kemi C-B. Vælger du retningen med idræt C-B vil der i særlig grad være fokus på krop og anatomi og denne retning sigter imod uddannelser som fx fysioterapeut. Vælger du retningen med kemi vil der i højere grad være fokus på ernæring og medicin og sigter således mod en uddannelse som fx laborant eller farmakonom. Begge retninger vil desuden være relevante, hvis du ønsker at uddanne dig til sygeplejerske.
Ønsker du at vælge retningen med kombinationen af biologi B og idræt B, skal du huske at vælge idræt C som dit praktisk/kunstneriske fag i 1. semester.
Vælger du en retning inden for sundhedspakken, skal du desuden vælge et valgfag på enten C- eller B-niveau. Du kan se, hvilke valgfag Gentofte HF udbyder neden for.
Billedkunst, design, drama, erhvervsøkonomi, filosofi, fysik, idræt, innovation, mediefag, musik og psykologi.
Billedkunst, biologi, design, drama, idræt, kemi, matematik, mediefag, musik, naturgeografi, psykologi, religion, samfundsfag og tysk fortsætter.
Skoleåret på Gentofte HF er bygget sådan op, at alle elever følger samme forløb i 1. og 2. semester. Alle elever vil i løbet af 1. og 2. semester gennemføre et afklaringsforløb der bl.a. indeholder praktik og projektforløb, og derefter træffe valg om hvilken HF fagpakke og valgfag man ønsker. Fagpakker og valgfag ligger således i 3. og 4. semester.
Er du stadig i tvivl om hvilken retning du vil gå, se vores andre muligheder her.
Nedenfor kan du se hvordan fagene er placeret i hvert semester. Fagene er markeret med grønt i det semester, hvor de afsluttes med eksamen.