Elevråd23 24

Elevdemokrati

Vil du være med til at præge vigtige beslutninger omkring skolens liv? Så bliv din klasses repræsentant i elevrådet. GHF er først og fremmest elevernes skole, og derfor er det jer, der skal være drivkraften for skolen og dens liv. Via elevrådet kan du få indflydelse på mange områder og være med til at træffe vigtige beslutninger om f.eks. skolegårdsindretning, fredagscafeer, skolekultur, studieliv, kantine og meget mere.

Formand Og Næstformand Elevr

Elevrådsformanden og næstformanden har desuden en plads i skolens bestyrelse, hvor elevrådsformanden har stemmeret på lige fod med resten af bestyrelsen.

Elevrådet holder et månedligt møde, som foregår i skoletiden. Ud over at have mulighed for at påvirke de demokratiske beslutningsprocesser, holder elevrådet en julefrokost hvert år, hvor der både kan diskuteres og socialiseres. Der vælges en gang årligt en elevrådsrepræsentant samt en suppleant fra hver klasse på både første og anden årgang.